//Undgå disse 5 fejl hvis du ønsker resultater med din træning

Undgå disse 5 fejl hvis du ønsker resultater med din træning

Undgå at træne ustruktureret

Rigtigt mange nybegyndere træner ustruktureret. Det vil sige, de hverken har en plan eller et mål. Dette besværliggøre hele processen, fordi du ikke træner med et formål. Ved at sætte mål for hvad du gerne vil opnå, kan du planlægge, hvordan du vil gøre det, så du ikke spilder tid på irrelevante øvelser og træningsformer. Sæt et mål og læg en plan, så vil du opnå bedre resultater.

 

Du mangler variation

Din krop er en maskine, som tilvender sig situationer forholdsvist hurtigt. Det sker når du træner. Hvis du fortsat laver de samme øvelser med den samme vægt, så udvikler kroppen sig ikke. Det samme er gældende på løbebåndet eller romaskinen – hvis du løber den samme distance med den samme fart hver gang, forbedrer du ikke din kondition. Du skal derfor altid øge den belastning som kroppen udsættes for, i takt med du bliver stærkere eller mere udholden, om det er med højere vægt, kortere pausere, længere distancer, flere sæt eller flere gentagelser. Dette kaldes progressiv overload.

Du vælger at fokusere på de forkerte øvelser

Det ses desværre tit, at mange fokuserer på de forkerte øvelser. Du bør aldrig fokusere på isolationsøvelser som første prioritet. Glem biceps curls, bryst flyes og triceps push down, hvis du ikke laver dine basisløft som squat, benpres, dødløft, bænkpres, skulderpres eller andre øvelser, der involverer flere muskelgrupper på en gang. Start altid med de store øvelser først, hvorefter du kan fokusere på at træne små muskelgrupper bagefter.

 

Du holder for lange pauser

Lad telefonen ligge, og lad vær med at stå og snakke for lang tid med kammeraten. Når du træner, bør dit fulde fokus ligge her. Ved for lange pauser bliver du hurtigt kold, og dine træningspas bliver også meget lange. Hvis du ønsker at fedtforbrænde eller opbygge muskelmasse, bør dine pauser ligge mellem 30-90 sekunder. Er dit fokus på at træne styrke, skal du træne med meget tung vægt, hvorfor du med fordel kan holde lidt længere pauser svarende til 3-5 minutter.

 

Din kost er dårlig

Kosten spiller en stor rolle, hvad angår dine resultater. Spiser du ikke efter dine ønskede mål, bliver det så godt som umuligt at opnå dem. Hvis du ønsker et vægttab, skal du spise færre kalorier end du forbrænder i løbet af hele dagen. Ønsker du mere muskelmasse og styrke, skal du spise lidt flere kalorier, end du dagligt forbrænder. Det er samtidigt vigtigt at spise sundt og varieret og at få sine proteiner svarende til 1,5-2 gram protein pr. kilokropsvægt. Undgå junkfood, og spis friske råvarer, som du selv har tilberedt. Undgå for meget tilsat fedt, salt og sukker.

 

2017-11-08T13:45:07+00:00 onsdag 8 november, 2017|Ikke kategoriseret|0 Comments

Leave A Comment