//5 træningsmyter der skal aflives

5 træningsmyter der skal aflives

1.    Forbrænd fedt omkring maven med mavetræning

Du har garanteret hørt det før, hvis du ønsker at tabe fedtet på maven, skal du bare lave en masse mavebøjninger. Diverse tv-shop reklamer promoverer, at deres mavemaskiner kan gøre dig klar til sommeren på ingen tid. Men desværre er det ikke virkeligheden. Det er nemlig umuligt at punktforbrænde, dvs. reducere fedt fra et bestemt sted på kroppen. Dette kan kun opnås ved fedsugning eller andre kirurgiske indgreb. For at reducere fedtet på maven, skal du reducere din generelle fedtmasse. Når kroppen skiller sig af med fedtet, vil det forsvinde fra hele kroppen. Det er dog genestisk bestemt, hvor din krop ophober mest fedt, hvorfor du på nogle steder af kroppen, hurtigere kan få mere definition. Hvis punktforbrænding virkede, ville man i princippet kunne være svært overvægtigt, men have en six-pack – og det har du helt sikkert aldrig set ført.
Ønsker du synlige mavemuskler, skal du altså gennemgå et fedttab.

2.    Du kan omdanne fedt til muskler

Rigtig mange tror, at det er muligt at omdanne fedtet på kroppen til muskler. Det er især en misforståelse for folk, der er nye i træningscenteret. Det er desværre ikke muligt. Fedt består, af det man kalder lipider, hvor muskler består af aminosyrer, som man får igennem proteiner. Det vil sige, at de er to forskellige stoffer og kan derfor ikke tage i hinandens form og egenskaber. Det ville svare til at lave æbler om til appelsiner. Når man begynder at træne, er det i starten let at reducere sin fedtmasse og opbygge muskler, hvilket kan få nogle til at tro, at de har omdannet fedt til muskler.

3.    Du taber dig hurtigere, hvis du træner på tom mave

Du bør aldrig træne på tom mave i håb om, det giver dig hurtigere resultater.

Når du træner, tømmer du dine energidepoter i kroppen. Depoterne sidder i dine muskler og består af glukose, som er energi, der er blevet omsat fra kulhydrater. Desuden henter kroppen også energi fra dine fedtdepoter. Ved at spise før træning, har kroppen nogle kulhydrater som den kan omdanne til glukose under træningen, så du ikke løber tør for energi.

Træner du derimod på tom mave, løber du hurtigere tør for energi, fordi der ikke er mere energi at hente når først depoterne er tømte. Dermed kan du ikke præstere og træne ligeså hårdt, hvilket påvirker dine resultater.

 

4.    Kvinder får store maskuline muskler af at træne

Denne myte er udbredt, især blandt kvinder. Nogle kvinder i træningscenteret tyer til kredsløbsmaskinerne og holdtræningen i stedet for frivægtende. Det gør de i den overbevisning om, at styrketræning får dem til at ligne mænd. Dette er bare ikke muligt. For det første så hjælper styrketræning kvinder med at tone og stramme kroppen op. Det kan bruges som værktøj til at forme kroppen og fremhæve de kvindelige former yderligere. For det andet er det fysisk umuligt for kvinder at opbygge en stor og maskulin krop uden dopingmidler. Den kvindelige krop er ikke skabt til at kunne opbygge og bære rundt på så meget muskelmasse.

 

5.    Du bliver mere markeret hvis du laver mange gentagelser

Nogle tror, at hvis du styrketræner med mange gentagelser, så får du mere markerede muskler, hvor at du med få gentagelser får store og firkantede muskler. Sådan hænger det bare ikke sammen. For at få tonede og markerede muskler, skal du igennem et fedttab, så det har intet med din træning at gøre. Faktoren for hvor markeret dine muskler ser ud, afhænger af dens størrelse samt den mængde fedt, som ligger under huden. Så har du en lav fedtprocent, vil dine muskler automatisk være mere markerede. Formen på dine muskler er desuden genetisk bestemt.  

2017-10-31T12:45:29+00:00tirsdag 31 oktober, 2017|Ikke kategoriseret|0 Comments

Leave A Comment