//Hvorfor oplever du rygsmerter, og hvad kan du gøre?

Hvorfor oplever du rygsmerter, og hvad kan du gøre?

Rygsmerter er efterhånden blevet en folkesygdom, og der er en stor sandsynlighed for, at du også selv har eller vil opleve dem på et tidspunkt i livet. Det er irriterende og kan føre til tabte arbejdsdage og dårligere livskvalitet. Men hvad er årsagen til rygsmerter, og hvad kan du gøre for at komme dem til livs?

 

Årsag til rygsmerter

En af de hyppigste årsager til rygsmerter er, at folk har løftet noget tungt, uden ordentlig løfteteknik. Det ses desværre ofte, at nogle løfter med en rundet ryg og stive ben, når de skal løfte en tung genstand fra jorden. Det lægger et enormt pres på rygmuskulaturen og lænden og kan føre til overbelastning af ryggens led, muskulatur, diskusskiver eller bruskskiver.

 

En anden hyppig årsag er stillesiddende kontorarbejde. Mange, der arbejder på kontor har tendens til at falde sammen eller sidde i den samme stilling, når de sidder for længe på en kontorstol. Det belaster ryggen, og kan gøre en dårlig ryg endnu være. Ved stillesiddende arbejde kan man opleve spændinger i muskler uden at tænke over det, hvilket giver smerter i enten skulder nakke eller ryg.

 

En tredje årsag kan skyldes sengen derhjemme. Nogle vælger en blød seng. Den kan være utroligt behagelig at ligge i. Dog er det ikke særligt sundt for ryggen at sove i en blød seng, fordi den synker mere sammen. Især hvis du har en lidt større kropsbygning og dermed vejer mere, bør du overveje en hårdere seng. En seng som ikke egner sig til dig, kan som sådan ikke give dig rygskader, men hvis du har problemer i forvejen, kan det forværre dine smerter.

 

Rygsmerter skyldes sjælendt noget alvorligt. I sjældne tilfælde kan årsagerne dog være mere alvorlige og skyldes diskusprolaps, knogleskørhed, slidgigt eller spinalstenose.

Træning med ondt i ryggen

Hvis du lider af rygsmerter, er der øvelser, som du helt bør undgå nede i træningscenteret. Øvelser som f.eks. stivbenet dødløft lægger et enormt pres på din lænd, hvorfor denne bør undgås. Hold dig fra stående presøvelser, da du ikke har noget støtte til ryggen. Squat og dødløft kan også være hårde for lænden. Du kan udskifte disse øvelser med bl.a. benpres, og skulderpres kan udføres siddende på en bænk med rygstøtte i stedet.

Lider du ikke af nogle rygproblemer, er det meget vigtigt, at du netop fokuserer på de overstående øvelser. De hjælper dig med at opbygge en stærk core og krop, som er mere modstandsdygtig over for skavanker som rygsmerter.

 

Sørg for at lav rygbøjninger/back-extension, da denne øvelse er med til at styrke lænden.

 

Hvad kan du så gøre?

 

Sørg for, at du lærer den rette løfteteknik – Ret ryg og lænd og brug benene til løftet i stedet for ryggen. Det er også vigtigt, at du løfter rigtigt i træningscenteret, så du styrketræner på den rigtige måde.

Ret ryggen i kontorstolen, hvis du har et stillesiddende job, og husk at rejse dig op, stræk ryggen ud og gå nogle ture i løbet af arbejdsdagen, så kroppen holdes i gang.

 

Skift sengen ud til en hård eller mellemhård seng. Det er generelt sundere for kroppen, fordi den ikke synker sammen. Du bør altid investere i en god seng – du bruger trodsalt ca. 7-8 timer i den hver eneste dag.

 

Fortsæt din træning, selvom du har ondt i ryggen, men tilpas den, så du ikke laver øvelser, der gør skade. Det er vigtigt, at ryggen holdes i gang, og du kan udskifte nogle af dine øvelser med andre øvelser eller genoptræningsøvelser.

Hvis du ikke lider af rygsmerter, anbefales det, at du forebygger rygsmerter ved at inkludere basisøvelser i din træning som squat, dødløft, stående skulderpres og pull-ups. Disse opbygger en stærk muskulatur, og risici for rygproblemer minimeres.

 

Hvis du oplever længerevarende smerter i ryg eller lænd, anbefaler vi at opsøge professionel hjælp. Gå f.eks. til din læge, kiropraktor eller fysioterapeut.

 

2017-10-25T08:18:33+00:00tirsdag 24 oktober, 2017|Ikke kategoriseret|0 Comments

Leave A Comment